Teater for børn: Kæmpen der ikke havde et hjerte i livet

Teater: Skuespil

En kæmpe har gemt sit hjerte på et hemmeligt sted og lagt en forbandelse over landet.

Dyrene sulter og mennesker forvandles til sten.
Kongens yngste søn Askefis drager ud for at finde sine brødre, for de er blevet forvandlede til sten af kæmpen, der også har taget den smukke prinsesse til fange...

På sin vej knytter Askefis nye venskaber, som hjælper ham på den farefulde færd.
Han når frem til kæmpen og her forelsker Askefis sig i prinsessen og sammen forsøger de at hæve forbandelsen, hvilket kun er muligt, hvis de finder frem til kæmpens hjerte.

Det gamle norske folkeeventyr om kæmpen, der ikke kunne lide menneskelugt, forvandles i denne opsætning til et fortryllende flot dukkeeventyr - om at have hjertet på rette sted..

Eventyret foregår naturligvis i Norge - og 'i Norge er der koldt,' lidt uhyggeligt - men også spændende, fortryllende festligt og morsomt.
For børn fra 4- 6 år
Forestillingen er et samarbejde mellem Rudersdal teater og Kultur

Forestillingen spiller i Kultursalen på Kulturcenter Mariehøj.