Færdigbehandlet, men hvad så nu? - Vidensdeling om Senfølger efter kræft

Diverse: Foredrag

I takt med nye behandlingsformer vil flere kræftramte blive helbredt fremover Men selvom man er helbredt for sin kræftsygdom, er man ikke nødvendigvis rask. Vi sætter fokus på de fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger efter kræftbehandling.

Hvert år får 37.000 mennesker i Danmark konstateret kræft. Stadig flere mennesker bliver helbredt for deres kræftsygdom, og i takt med nye behandlingsformer vil endnu flere blive helbredt fremover Men selvom man er helbredt for sin kræftsygdom, er man ikke nødvendigvis rask. Mange oplever fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger efter deres kræftbehandling. Disse senfølger sætter vi som patientforening på dagsordenen, og et af vores centrale mål er at fremme kendskabet til og forståelsen for senfølger hos kræftbehandlede.

Over halvdelen af alle kræftpatienter oplever senfølger efter at have fået kræft som voksne. De er helbredte for kræft - men de føler sig ikke raske.

Senfølger er helbredsproblemer, der opstår som følge af sygdom og/eller behandlingen, og kan påvirke patienters liv fysisk, psykisk eller socialt.

Senfølger kan opstå under behandling og blive kroniske. Senfølger kan også vise sig måneder til år efter behandlingen er afsluttet.

KB i Rudersdal har i samarbejde med Rudersdal Bibliotekerne. Alle er velkomne til at høre formand for Senfølgerfoeningen, Marianne Nord Hansen, fortælle om nogle af de hyppigste senfølger efter kræftsygdom samt informerer om eksempler på eksisterende indsatser, som har til hensigt at forbedre hverdagslivet for kræftpatienter med senfølger. Foredraget indeholder også anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet fremadrettet kan være med til at forebygge og identificere senfølger, samt sikre bedre hjælp til de patienter, som lever med senfølger.