Børn To Be Wild + Børnebrunch - Mantzius for Børn

Teater: Anden forestilling

Børn To Be Wilds spektakulære juleshow blev en gigantisk succes i 2017, så bandet giver det et skud mere i 2018! Mantzius for Børn holder julebankoballade med Master Fatman efter julerockshowet.

Børn To Be Wild er specialister i at formidle rockmusik og rockhistorie til både børn og voksne, som deres seneste show "Rockmusikkens Historie - 100 år på 1 time", der stadig ruller over hele landet, har sat en tyk streg under.

Dette års juleshow "The Snow Must Go On" er julestemning og rockballade med humor og professionelt udført rockmusik fra øverste hylde. Showet bliver på alle måder en helt ny form for juleunderholdning, hvor julens klassikere udsættes for den fede rock; December måneds travlhed, klichéer, ønsker, drømme og hang til hysteri får kort fortalt en omgang med rockraketten!

Glæd dig blandt andet til julemandskostume (Børn To Be Wild version), julesalmer tilsat rå rockguitar, sidste års hitsingle "JUBIJUL", børn på scenen og "Julerockpourriet", der indeholder "The Snow Much Go On" (Queen), "Merry X-Mas Everyboy" (Slade) og mange flere hits.

Før forestillingen kan du nyde en Børnebrunch fra Restaurant Mantzius fra kl. 10.00. Brunchen består af en buffet samt koldpresset æblejuice til børn og kaffe/te til voksne. Børnebrunch kan tilkøbes koncertbilletten til en samlet pris på 230 kr. + gebyr for børn (under 15 år) og 245 kr. + gebyr for voksne. Ved bestilling af Børnebrunch er det ikke nødvendigt at reservere bord i restauranten.

Forestilling: 120 kr. + gebyr

Forestilling + børnebrunch: Børnebillet (børn under 15 år): 230 kr. + gebyr, voksenbillet: 245 kr. + gebyr.

Efter forestillingen kan du forlænge julestemningen, når Mantzius for Børn og Master Fatman inviterer til festlig julebanko, hvor alle kan være med. Hvis du har billet til Børn To Be Wild, får du en gratis bankoplade! Kom og spil julen ind, det bliver ikke kedeligt!

Dørene åbner kl. 10.30. Koncertstart kl. 11.30. Unr. siddepladser.