"Nærum på lærredet" på Nærum Bibliotek

Udstilling: Billedkunst

"Nærum på lærredet" - Det gamle Nærum set gennem kunstnernes øjne! Rudersdal Museer udstiller en række malerier af kendte steder og bygninger i det gamle Nærum i mødelokalet på Nærum Bibliotek. Udstillingen kan ses i Biblioteks almindelige åbningstid.

Det ældste maleri er fra 1850 og det yngste fra 1947. Malerier viser Nærum på overgangen mellem landsby og pendlerby. Malerierne gengiver stemninger fra en tid, hvor byen både var en rigtig landsby med gamle gårde og små stråtækte huse, samt et sted til rekreation udenfor hovedstaden. Mange steder og bygninger findes stadig i Nærum.

I udstillingslokalet findes en folder med information om hvert enkelt maleri, og om hvor de er malet. Tag folderen i hånden og gå ud og oplev stederne i Nærum, og se kunstnernes motiver, som de ser ud i dag.