Nissejagt på Vedbækfundene og i Gl. Holtegaards barokhave

Udstilling: Historisk

Børnefamilier og børn i alle aldre inviteres til at deltage i den store nissejagt i Vedbækfundenes udstilling og Gl. Holtegaards barokhave.

Museet Vedbækfundenes udstillinger om jægerstenalderen er igen fyldt med nisser. Gammel Nisse, som har boet her i over 250 år, er sur over, at personalet på museet Vedbækfundene og i Kunsthallen Gl. Holtegaard har glemt at sætte grød frem til ham. Derfor er han i drillehumør og pynter udstillingerne fra jægerstenalderen med nisser. Der er simpelthen så mange nisser i udstillingerne, og Gammel Nisse har gemt dem så godt, at museet må have hjælp fra områdets børn til at finde dem alle sammen. Alle børn, der deltager i nissejagten, er med i lodtrækningen om en flot pude med et dådyr på.Vinderen får direkte besked.

Det gør heller ikke Gammel Nisses humør bedre, at han med alderen fået problemer med hukommelsen. Han er begyndt glemme sine ting rundt omkring i Gl. Holtegaards fine barokhave. Han har behov for hjælp til at finde sine ting igen. Kunsthallen Gl. Holtegaard inviterer derfor børn til at gå på jagt i barokhaven efter Gammel Nisses ting.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer.