Aftenomvisning i jægerstenalderen

Udstilling: Omvisning

Vedbæk er det sted i Danmark, hvor der er fundet flest grave fra jægerstenalderen. Kom med på en aftenomvisning på Vedbækfundene, Rudersdal Museer, hvor 4 af gravene er udstillet, sammen med dyrelivet i urskoven for 7.000 år siden.

De 7.000 år gamle grave og bopladserne giver et unikt indblik i jægerfolkets liv og død. Der fortælles om de arkæologiske fund fra Vedbæk i første afsnit af DR's serie "Historien om Danmark", som lige nu igen kan ses på DR. Kom med på en spændende aftenomvisning gennem museets urskov med arkæolog og leder af Vedbækfundene Anne Birgitte Gurlev. Se de enestående grave fra jægerstenalderen og få meget mere at vide.

Aftenomvisningen er henvendt til voksne - men alle er velkomne.

Pris: 60 kr., børn under 18 år gratis.