Familieomvisning i jægerstenalderen

Udstilling: Omvisning

Kom med på en familieomvisning i jægerstenalderen. Mød stenalderjægerne, som gik på jagt med spyd, bue og pil i den tætte urskov bag bopladserne i Vedbæk. Hør om jægerfolkets liv for 7000 år siden, og se deres grave.

I museets udstilling kommer du med på en tur gennem urskoven, og videre ud til vandet, hvor boplads og gravplads lå. Se de 7000 år gamle skeletter og hør, hvad de kan fortælle os om livet i jægerstenalderen. Vi tager stenalderredskaber og dyreskind frem, så du kan mærke på jægerfolkets våben og mærke på skind fra de dyr, som jægerfolket har nedlagt. Efter omvisning kan du prøve kræfter med bueskydning udenfor. Omvisningen er rettet mod børn - men alle er velkomne.

Omvisning v. arkæolog og museumsformidler Sabine Thrane.

Tilmelding ikke nødvendig.