Spring til indhold

Meditationsgudstjeneste ved Pernille Vinge Karlsson

Diverse: Gudstjeneste

Velkommen til meditationsgudstjeneste i Timotheuskirken fredag d. 27. september kl. 17.00 Dette års sensommer har straks sig langt, men nu lader det langsomt efteråret overtage.

Dagene er kortere, kastanjerne er begyndt at falde fra træerne og duften af modne æbler spreder sig atter i byens haver.Aftenens meditationsgudstjeneste kredser om at samle forråd, om at plante drømme og om taknemmelighed - både for alt det, vi har lige nu og her og for alle de muligheder og alt det ukendte, der ligger foran os. Fra kl. 16.40 kan du sætte dig til rette i kirkerummet og lytte til meditative toner og musikken ledsager os ind i den guidede meditation. Udover meditation vil der være læsninger, bøn, stilhed og aftenens sange fra Højskolesangbogen er "Septembers himmel er så blå", "Sensommervisen" og "Du gav mig, o Herre, en lod af din jord". Efter gudstjenesten byder vi på hjemmelavet suppe i kirkens krypt. Alle kan være med og alle er hjerteligt velkomne. Vi ses! Kærlig hilsen Pernille Vinge KarlssonSognepræst i Timotheuskirken, Johannes Døbers Kirke og Margrethekirken.