Spring til indhold

Mig & Min By - særudstilling for børn på Slagelse Museum

Udstilling: Omvisning

Tag børnene med og besøg børneudstillingen Mig & Min By. Hele 1. salen på Slagelse Museum er omdannet til en stor børneudstilling, som børn kan lege sig igennem.

Kravl igennem Slagelses kloaker og undersøge hvad arkæologerne har fundet der nede under brostenene. Du kan også servere pølser for din bedstefar på torvet eller bygge et urværk ud af farvestrålende "bolchetandhjul" i butikken.

Måske har du mere lyst til at kravle op i Skygningernes sardindåse seng og slappe af mens mor læser højt fra historien om Skygningerne.

Mulighederne er mange i MIG & MIN BY, hvor du kan gå på opdagelse i Slagelses historie blandet med børnebogsforfatter og illustrator Rasmus Bregnhøis fantasifulde univers.

Udstillingen er særligt egnet til børn på 2-8 år, men alle kan få noget ud af at besøge MIG & MIN BY.