Spring til indhold

Gå med: Raadvad by og Dyrehavens natur og biologi

Diverse: Natur

Oplevelsesorienteret vandring gennem det smukke naturområde. Raadvad by ligger usædvanligt smukt ved Dyrehavens nordvestlige hjørne.

Oplevelsesorienteret vandring gennem det smukke naturområde
Raadvad by ligger usædvanligt smukt ved Dyrehavens nordvestlige hjørne. Vi går en tur rundt i området - bl.a langs Mølleåen og op til Eremitageslottet og et stykke forbi videre ind i Dyrehaven, og tilbage til Raadvad by igen.

Vi skal opleve naturen og biologien i området. Hvis vi er meget heldige vil vi opleve kampe mellem Dyrehavens kronhjorte.

Landskabet er oprindeligt anlagt for at de danske konger og hof kunne afholde parforcejagt, d.v.s. jagt med hunde, der kulminerede fra middelalderen til slutningen af 1700-tallet. Vejene er anlagt i stjerneform, så jægerne kan stå i vejkrydsene og lettere overskue hundenes jagt på vildtet.

Landskabet er et eksempel på anvendelse af barokke landskabsarkitektoniske elementer i skovområder. Årsagen til optagelsen var formen på det jagtvejssystem som blev anlagt i 1680'erne, da Christian V besluttede også at drive parforcejagt udenfor den åbne Jægersborg Dyrehave. Der er ca. 125 km af jagtveje i de skove, som kom på UNESCOs verdensarvsliste.

Kronhjorten indvandrede til Danmark for 10.000 år siden og er vores største vilde landpattedyr. Hjorten, hannen, kan måle 140 cm i skulderhøjde og veje 230 kg og udvikler et stort gevir, der skiftes hvert år. Hunnen, der er noget mindre, hedder en hind. Spejlet, som er den del af bagdelen, der omkranser halen, er gulbrunt. Krondyr er som regel mørkebrune, men der findes også hvide.
Hverken Dyrehavens hvide krondyr eller dåvildt er albinoer. De har grå snuder og muler og gråblå øjne, ikke røde som ægte albinoers, og er derfor blot en variant af den almindelige kronhjort.

I den sidste halvdel af september måned og starten af oktober, genlyder Dyrehaven af dybe brøl, når kronhjortene er i brunst. Det er et spektakulært syn, som tiltrækker mange mennesker.
Dyrehavens dådyr og Sikahjorte er også i brunst i samme periode som kornhjortene.

Til sidst på turen går vi tilbage og slutter ved Raadvad Kro, hvor der er mulighed for at få en kop kaffe og et stykke kage (ikke inkluderet i turprisen).

NB Turen er oplevelsesorienteret med talrige stop undervejs, hvorved vi oplever naturen og områdets biologi optimalt.

Tilmelding nødvendig via lofkurser.dk Holdnr.26423.