Spring til indhold

Familiekoncert: Svøbsk

Musik: Folk/Vise/Country

Kom til et sandt festfyrværkeri af folkemusikalsk skønhed, når Svøbsk spiller koncert for hele familien. Oplev den vilde og forførende folkemusik, der griber publikum - børn som voksne - ved hjertet og fødderne, så de knap kan sidde stille.

Musikken er en blanding af traditionel og moderne folkemusik, virtuost fremført med legende lethed og masser af sjæl.

Børnene oplever mere end en traditionel koncert, for undervejs indtager denne fynske folkemusikgruppe publikum med sang, rytmelege og dans, så de mærker hvordan musik og sang skaber glæde og fællesskab på tværs af generationer.

Svøbsk er nomineret som årets Live Navn 2021 til Danish Music Awards Roots.

Prisen er inklusiv en lille popcorn.