Spring til indhold

Mandagsforkælelse for hele din krop!

Motion: Gymnastik/aerobic

Kom med til en frisk og dejlig start på ugen ved at forkæle hele din krop fra top til tå med motion til glade og alsidige rytmer.

Hver mandag arbejder vi hele kroppen igennem og laver øvelser med fokus på styrke, koordination, balance og smidighed. Vi får rørt alle vore led og får pulsen op bl.a. med øvelser rundt i salen, lette koordinations- og dansetrin og indimellem redskaber.

Der vil være stående og liggende øvelser for mave og ryg, og grundige udstrækningsøvelser. Og til slut får kroppen en velfortjent afspænding tilsat åndedrætsøvelser, så ugen kan starte på allerbedste vis.

Holdet henvender sig til dig, som gerne vil lave moderat gymnastik for hele din krop, og undervisningen tilpasses deltagerne.

Tilmeld dig her.