Spring til indhold

Olivier Antunes trio i Søllerød Jazzklub

Musik: Jazz

Trioen hylder det klassiske format fra Phineas Newborn, Bill Evans, Ahmad Jamal og ikke mindst Oscar Peterson! Live spilles de bedste, mest varierede og mest underholdende trio jazz arrangementer af nogle af de allerstørste jazzpianister gennem tiden.

Olivier Antunes trio dyrker de klassiske trio-arrangementer fra 60'erne og har samlet materiale af bl.a. Oscar Peterson, Bill Evans, Phineas Newborn og Herbie Hancock.

Deres kærlighed til netop den periode hænger ikke blot sammen med den åbenlyse virtuositet men i høj grad også melodiøsiteten og swing- og beboptraditionen, som er med til at gøre kompositionerne ekstremt tilgængelige for et større publikum.

Trioen har valgt at fokusere på arrangementer, der sjældent høres live, men som virkelig fortjener at blive genopdaget. Deres legende og generøse musikalitet både rører og begejstrer.

I sommer spillede trioen koncert i Elias Kirken på Vesterbro i København og selvom corona-restriktionerne i første omgang lagde en dæmper på stemningen og antallet af publikummer, så blev det faktisk en forrygende aften, som de glæder sig til at genskabe i Søllerød Jazzklub.