Spring til indhold

PLUS 1: Radio Merkur - på Kulturcenter Mariehøj

Musik: Rock/Pop

Poetiske pop-piloter skyder rocken ind i fremtiden på Kulturcenter Mariehøj.

Radio Merkur er Nikolaj Wolf på kontrabas, M.C. Hansen på guitar, Jens Jepsen på guitar og Jacob Chano på keyboards og trommer. Glæd dig til vokalharmonier og poptimistiske melodier om hverdagens små og store mirakler.

Bandet Radio Merkur transmitterer deres sange direkte fra livets brændpunkter med poetisk tæft og rytmisk historiefortælling. Altid med seneste nyt fra følelsesregistret, prognoser om befolkningens tilstand og musikalske vejrudsigter.

Syng med, hæng på og lyt løs!

Koncerten er en del af PLUS 1. PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen - én gang om måneden i dit lokale kulturhus fra september '21 til juni '22. Denne gang på Kulturcenter Mariehøj.
___

Koncerten finder sted på i Kultursalen på Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte.

Dørene åbner kl. 12.30. Koncertstart kl. 13.00. Unr. siddepladser.

1 billet er adgangsgivende for 2 personer. Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.

Efter koncerten er der kaffe, kage og koncertsnak: Om den koncert vi lige har oplevet, den næste koncert vi glæder os til, eller alt det andet vi går og bakser med i livet.

Om PLUS 1 - sammen til koncert
PLUS 1 er 120 eftermiddagskoncerter i 12 byer. PLUS 1 er fællesskab, nærvær, grin og gode stunder. En koncert er en ideel anledning til at se frem til en hyggelig oplevelse og til at række ud efter én, vi ikke har set i lang tid. Med PLUS 1 rækker kulturhusene nu ud efter folk og foreninger, som gerne vil mødes om kulturen midt på dagen vende stort eller småt sammen over kaffe og kage bagefter. Når du køber 1 billet, følger der 1 ekstra billet med. Det giver dig muligheden for at invitere en ven, nabo, bekendt, et familiemedlem eller en fremmed til eftermiddagskoncert på din billet - deraf navnet. Læs mere om PLUS 1 her

Se hele PLUS 1 koncertrækken her