En duft af bøger

Diverse: Foredrag

Underviser: Birgitte Hamborg. Birgitte Hamborg fortæller om 6 romaner, som alle har fået flotte anmeldelser. Det er ikke en forudsætning, at bøgerne er læst. Foredragene kan bruges som inspiration til at gå i gang med bøgerne.

Bøgerne gennemgås og placeres i forfatterskabet og i tidens litterære strømninger

1. Kirsten Thorup: INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN, 2020
2. Iben Mondrup: TABITA, 2020
3. Alex Michaelides: DEN TAVSE PATIENT, 2020
4. Kate Elizabeth Russell: MIN MØRKE VANESSA, 2020
5. Simon Stranger: LEKSIKON OM LYS OG MØRKE, 2020
6. Asta Olivia Nordenhof: PENGE PÅ LOMMEN, 2020

KIRSTEN THORUP: INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN, 2020 Harriet afleverer i 1942 sine 2 små sønner på et børnehjem og tager til München på rekreation. Hun er enke efter piloten Gerhard, som er blevet skudt ned på Østfronten. Her bor hun hos en overklassefamilie og får job som frivillig på et lazaret. En ung dansk kvindes oplevelse indefra af nazismens menneskeforagt, afstumpethed og perversitet.

November:
IBEN MONDRUP: TABITA, 2020
Eva og Berthel har i 1960'erne bosat sig i Upernavik, hvor han er handelsbestyrer og hun keder sig som hjemmegående. De adopterer 2 af deres hushjælps børn og flytter tilbage til et parcelhus i Humlebæk. En hjerteskærende familieroman om børn og voksnes behov og om kultursammenstød mellem Grønland og Danmark.

December:
ALEX MICHAELIDES: DEN TAVSE PATIENT, 2020 Cypriotisk-engelsk roman om billedkunstneren Alicia Berenson, som har skudt sin mand Gabriel og derefter nægter at tale. 6 år efter er hun indlagt på anstalten The Grove i det nordlige London, hvor kriminalpsykologen Theo Faber er overbevidst om, at han kan få hende til at tale. En psykologisk thriller om historien bag drabet.

Januar:
KATE ELIZABETH RUSSELL: MIN MØRKE VANESSA, 2020
I 2001 forelsker Vanessa på 15 år sig i sin kollege-lærer mr. Strane på 42, og de indleder et forhold. 16 år senere, da Vanessa er 32 år og receptionist på et hotel, er hun stærkt traumatiseret og har svært ved at komme i gang med sit liv. Var det kærlighed, eller var det et overgreb? Det 21. århundredes psykologiske svar på Lolita.

Februar:
SIMON STRANGER: LEKSIKON OM LYS OG MØRKE, 2020 Forfatteren spørger sig selv, hvordan hans kone Rikkes mors familie kunne flytte ind i det hus i Trondheim, hvor Rikkes oldefar Hirsch Kommissar blev holdt fanget og skudt af nazibødlen Rinan. Bogen er udformet som et leksikon, hvor hvert opslagsord udløser en fortælling - om bødler og ofre, quislinger og modstandsfolk, men også om lys og håb.

Marts:
ASTA OLIVIA NORDENHOF: PENGE PÅ LOMMEN,2020 Fokus er på kærlighedsforholdet mellem Kurt og Maggie og deres voldsomme livshistorier. De bor på en gård uden for Nyborg, hvor Kurt driver et busselskab med et lille overskud, som han har investeret i et tvivlsomt foretagende, som udgør forbindelsen til Scandinavian Star katastrofen - en slags omdrejningspunkt i periferien af romanen.

6 tirsdage 6/10, 3/11, 1/12, 5/1, 2/2, 2/3 kl. 15 - 17
med forbehold for ændringer
Birgitte Hamborg fortæller om 6 romaner, som alle har fået flotte anmeldelser. Det er ikke en forudsætning, at bøgerne er læst. Foredragene kan bruges som inspiration til at gå i gang med bøgerne. Bøgerne gennemgås og placeres i forfatterskabet og i tidens litterære strømninger. le roman.
Hold: 213826.