Spring til indhold

Børnekoncert: Six City Stompers

Diverse: For børn

Er jazz også for børn? Med Six City Stompers på scenen er svaret et klart ja! Gruppen deler gavmildt ud af deres talent, virtuositet og spilleglæde og viser med tydelighed, at jazz er vedkommende og sjovt for alle aldre.

I 2013 vandt orkesteret en Danish Music Award for 'Årets Bedste Børnejazznavn'. Juryen bestod udelukkende af børn, der havde oplevet orkesteret live.

Six City Stompers' musik er akustisk og taler både til hjerte, hjerne og krop. Eleverne bliver inddraget i mange sjove lege i løbet af koncerten og får bl.a. lov til at forme musikken ved at prøve at dirigere musikerne.

Bandet har fokus på:

Improvisation

Musikoplevelse

Instrument kendskab

Bevægelse

Da den legendariske rim- og remsebog "Dig og mig og vi to" skulle genoptrykkes, blev bandet Six City Stompers spurgt om de ville lave en CD til bogen, som indeholder nogle af den danske sangskats allerbedste børnesange. De var hurtigt med på ideen, bogen med CD kan nu købes i boghandlen og er blevet en stor succes.

Siden da har orkesteret spillet mange koncerter for børn både i Danmark og Norge. Deres smittende og energiske New Orleans musik giver altid højt humør. Orkesteret er enormt gode til på en enkelt, udadvendt og sjov måde at inddrage børnene i jazzens univers og selvfølgelig få spillet en masse god musik.