Spring til indhold

Birkam: Nordic String Quartet

Musik: Klassisk

Heiðrun Petersen (Færøerne), violin Mads Haugsted Hansen (Danmark), violin Daniel Eklund (Sverige), bratsch Lea Emilie Brøndal (Danmark), cello.

Nordic String Quartet blev dannet i 2013 og debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse, hvor de studerede hos professor Tim Frederiksen.

Allerede som studerende markerede kvartetten sig på den danske musikscene, og de har efterhånden optrådt på en række scener og musikfestivaler både inden og uden for Skandinaviens grænser.

I 2018 påbegyndte kvartetten et indspilningsprojekt af Pelle Gudmundsen-Holm- greens samlede strygekvartetter i samarbejde med pladeselskabet Dacapo. Den første CD med strygekvartetterne 1-6 blev udgivet i februar 2019 og blev varmt modtaget og anmeldt af blandt andre magasinet Klassisk (5 stjerner), Politiken (4 stjerner) og Kristeligt Dagblad (5 stjerner). CD'en blev kåret til at være blandt årets 20 bedste klassiske udgivelser i 2019 af Politiken og vandt P2 Prisen under kate- gorien "Årets album med ny klassisk". Gudmundsen-Holmgreens strygekvartetter står kvartettens hjerte nær, og det er ikke sjældent, at de programsætter et af hans værker ved deres koncerter.

Nordic String Quartet er modtager af Odd Fellow Logernes Musikpris, Léonie Sonnings Talentpris samt Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat.

Kvartetten vil denne aften spille:

PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN (1932 - 2016): Strygekvartet nr. 10, "New Ground"

CARL NIELSEN (1865 - 1931): Strygekvartet nr.1 g-mol, op.13

FRANZ SCHUBERT (1797 - 1828): "Døden og Pigen" Strygekvartet nr.14 d-mol, D810

Dørene åbner kl. 18.30. Koncertstart kl. 19.30. Unr. siddepladser.