Spring til indhold

Fellowship - Jesper Bodilsen og Henrik Gunde

Musik: Jazz

Duoen Fellowship består af de to 2 prisvindende, danske musikere - bassisten, Jesper Bodilsen og pianisten Henrik Gunde.

Deres koncert på MantziusLive i foråret blev desværre aflyst, men duoen kan nu opleves den 16. december i stedet!

Makkerparret har samarbejdet i en årrække og nu er aktuelle med et nyt duoalbum: "Songs from Home".

I otte smukke og melankolske sange blander de to musikere den danske folketone med jazzens tonesprog og improviserende uforudsigelighed. Resultatet er sange, der emmer af musikernes fælles kærlighed til melodien, nærheden og den nordiske folklore.

Seks af melodierne er skrevet af duoen selv, og første skæring er Henrik Gundes 'Februar', der med Tove Ditlevsens tekst er kommet med i den nye udgave af Højskolesangbogen.

Når Gunde og Bodilsen stævner sammen, er der højt til loftet, og musikken får sit eget insisterende liv, der næres af de to musikers evne til at fange nuet og agere på det.

"Songs from Home" er en indtagende, nærværende og uforudsigelig oplevelse med reminiscenser af Jan Johanssons "Jazz på Svenska", men med et nutidigt og meget personligt udtryk.

___

Koncerten starter kl. 20, dørene åbner kl. 19

Unr. siddepladser

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.