Spring til indhold

Tone of Voice Orchestra

Musik: Jazz

Lad os præsentere: Et 10 personer stort band med sækkepibe og 4 sangerinder.

Da Trinelise og Fredrik i efteråret 2017 samlede det, der senere blev til Tone of Voice Orchestra, var tanken, at det skulle være en éngangsforestilling; et særligt orkester til en særlig lejlighed.

Tidligere på året havde Fredrik mødt to unge folkemusikkere, der havde imponeret ham med deres musikerskab og inspireret ham ved at introducere nye instrumenter som bl.a. drejelire og sækkepibe til hans klangbibliotek.

I samme periode var han optaget af et album med canadiske "Bruce Peninsula", der bl.a. skilte sig ud ved at have en gruppe af sangere i front og hele to trommeslagere.

Fredrik: "Jeg forelskede mig i den intense lyd af mange stemmer og det brede beat... kunne man mon få de to inspirationer til at mødes, kor og percussion, med folkemusikernes umiddelbare, uslebne spilleglæde? Jeg tog fat i Trinelise, fordi jeg havde brug én, der havde det der melodiske "tæft", skrev tekster og kunne lave vokalarrangementer. Siden har vi været to på broen."

De to håndplukkede sangere og musikere til ensemblet og skrev en lille håndfuld numre til det ene særlige event. Bandet kunne knapt være på scenen, og publikum blev fuldstændig blæst omkuld.

Oplevelsen smagte af mere, og henover de følgende år blev det til en håndfuld koncerter på klubber og festivaler. Så kom benspændet corona i vejen, men nu er Tove of Voice Orchestra klar med koncerter i kalenderen, bl.a. i Birkerød på MantziusLive, og der er også et sprudlende og farvestærkt debutalbum på vej.

De musikalske poler smelter og løber sammen i Tone of Voice Orchestras mange ind- og udtryk.
  • Fra den ensomme sækkepibe til det varme vindpust fra Nordafrika.
  • Fra 4 vokaler for fulde gardiner til prægtig solovokal.
  • Fra den desperate energi til feel good-vibrationer
  • Fra magtfuld fritspillende tenorsaxofon over markante beat til den skære soloviolin.


___

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20.

Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.