Spring til indhold

Swan Lee

Musik: Rock/Pop

Et af 00'ernes mest elskede og betydningsfulde danske indie-rockbands genopstår. Swan Lee er atter flyveklar - og har både nyt album og koncerter på vej!

Den 31. marts spiller de på MantziusLive

De fløj deres helt egne veje i dansk rock - farvede den, med et stilsikkert, drømmende udtryk og en pallet af sange, der blev lige så store, som deres fængende pop-univers.

Swan Lee bragede ind i danskernes hjerter med den anmelderroste debut, 'Enter', fra 2001. Det selvbetitlede andet album gik direkte ind som nr. 1 på den danske hitliste i 2004.
Det samme gjorde singlen, 'I Don't Mind', der fik følgeskab af kæmpehits som 'Love Will Keep You Warm' og 'What Is Love?'.

I 2005 meddelte bandet, at de var vokset fra hinanden. Men nu har de fundet den kunsneriske gnist igen:

"Nu skriver vi 2022. I de sidste to år, har vi forsigtigt nærmet os hinanden igen musikalsk. Legen er blevet sjov. Og inspirerende. Vi har opdaget at den gamle telepati og den kreative nysgerrighed er intakt. Vi har været i øvelokalet og er, netop nu, i gang med at udvikle og forfine både sangskrivning og udtryk.

Materialet emmer af den oprindelige Swan Lee-DNA, men bærer også præg af, at vi er tre forskellige mennesker, der har udviklet os siden, vi splittede op. Nu er der kommet så mange flyveklare sange ud af samarbejdet, at vi har besluttet, at det giver kunstnerisk og personlig mening, at udgive vores tredje album og tage på turné sammen igen," fortæller Swan Lee.

De fløj deres helt egne veje dengang - og det gør de stadig. Swan Lee er tilbage!

SUPPORT: Øyunn (NO/DK)

Øyunn er direkte og in-your-face alternativ pop/hip hop/indie. Hun spiller trommer og synger - luftig i det ene øjeblik, whaler i det næste og spytter rap-vers i det tredje. Sammen med sit band på synther og bas, giver hun en ærlig, powerfuld og energisk performance, fyldt med tilbagelænede & eksplosive grooves og en karakteristisk sound & smukke lyde. Inspireret af forskellige type relationer og venskaber, og egen emotionel tilstand, skriver hun personlige tekster og musik. Håb, ægthed, inspiration, vrede og kærlighed i en catchy og quirky indpakning.

Hendes særegne og eklektiske musik er blevet spillet i forestillinger på hus som Det Kgl Teater i København, Nationaltheatret og Dansens Hus i Oslo. Efteråret 2022 komponerede og lavede hun film/koncert/performance-værket Aspects til Ultima Festival. Her spillede hun karakteren Rosa i hendes leding efter tilhørighed og selvstændighed, udover at producere film og musik. Som trommeslager har hun turneret og indspillet omfattende med Efterklang og Bugge Wesseltoft. Hertil kommer kortere samarbejder med artister som Troels Abrahamsen (Veto), Agnes Obel og Sam Gendel.

___

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20

Stående koncert. Nr. siddepladser på balkonen (+20 kr.)

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.