Spring til indhold

Bo Evers m. band

Musik: Rock/Pop

Visesangeren Bo Evers er kendt for sit umiddelbare sprog, sit ekvilibristiske fingerspil og sine ærlige tekster.

Siden sit gennembrud med den platinsælgende single "Fred" har Bo Evers været på konstant turné. Og til efteråret 2022 kommer han til MantziusLive i Birkerød.

Fra første single markerede Bo Evers sin position som et unikum inden for dansksproget "vise-pop". Hans kompositioner begår sig i alt fra radio-single-formater over virtuose, gypsy-swingende bandkonstellationer til solo-optrædener med akustisk guitar.

Bo Evers unikke sprogbrug, hans originale videoer og især hans live-shows har betydet, at han har en støt voksende fanskare over hele landet.

Bl.a. statsminister Mette Frederiksen, der skulle have udtalt:

"Jeg er stor fan. Vi kan lige så godt få det på plads med det samme. Jeg kan godt li´ den lidt mærkelige kombination af noget meget enkelt og så i virkeligheden det helt modsatte."

Også direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier Andersen, roser Bo Evers:

"Bo Evers har en evne til at skabe sjove billeder og beskrive situationer med mange, mange gode og overraskende ord og udtryk. Hans billeder og hans måde at fortælle på er skøn. Han har et kæmpe register, og det bliver aldrig trivielt."

Med band og blændende energi

I live-samarbejdet med sit band har Bo Evers formået at udfordre den traditionelle dansksprogede musik, ved at kombinere sit underfundige folk- og viseunivers med både den skiffle, pop, jazz, punk og alt derimellem.

Til disse koncerter kan man både høre nogle af de allernyeste uudgivne sange, samt sange fra bagkataloget - således også på MantziusLive.

___

Koncerten starter kl. 20, dørene åbner kl. 19

Unr. siddepladser

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.