Spring til indhold

Kajsa Vala

Musik: Folk/Vise/Country

Oplev americana-århusianeren Kajsa Vala i sit rette element på MantziusLive.

Hun kommer til Birkerød med sit tæt sammenspillede 6-mand/kvinde-orkester, når hun præsenterer sit nyeste album - "When Are We Out of The Woods?" live.

Albummet har været to år undervejs og indeholder blandt andet de roste radio-singler "One Drop" og "Regrets" samt duetten "Other People" med Silas Bjerregaard, kendt fra bandet Turboweekend. De nye sange kombineres med sange fra bagkataloget.

Kajsa Vala har slået sig fast på den danske musikscene, som en af de få der mestrer Americana-genren. En genre der ellers sjældent lykkes for andre end amerikanerne selv.

Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Vala også på de skandinaviske rødder, men hun har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville.

Kombinationen af det skandinaviske og amerikanske er rødderne i Kajsas helt egen Americana-scandinavia-lyd.

Desuden er Kajsa Vala en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk til en stærk, tung elguitar.

Vi kommer til at opleve hele spekteret, når hun genbesøger MantziusLive den 25. november

WHEN ARE WE OUT OF THE WOODS?-albummet udkom i februar 2022.

___

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20.

Unr. siddepladser

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.