Spring til indhold

Kira Skov

Musik: Rock/Pop

Spirit Tree Tour: Kira Skov besøger Birkerød med band og gæstesolister.

Da corona ramte verden og sendte os alle i lockdown og isolation, følte Kira Skov trang til at række ud med sin musik. Mod musikere og sangere, hun enten har arbejdet sammen med, kendte eller beundrede for sammen med dem at skabe mening i en ellers meningsløs tid trods på lang distance.

På forunderlig vis lykkedes det ambitiøse forehavende. Alle ville gerne være med, og resultatet foreligger nu i form af et opløftende og varierende album med navnet Spirit Tree (2021) og med bidrag fra sangere og musikere som Jenny Wilson, Mark Lanegan, Bonnie "Prince" Billy, John Parish, Bill Callahan, Lionel Liminana samt danske Mette Lindberg, Marie Fisker, Stine Grøn og Steen Jørgensen. Albummet har høstet fantastiske anmeldelser både herhjemme og i udlandet.

Med sig live på den kommende turné, har Kira det band, hun har holdt fast i igennem de senere år:

Silas Tinglef - trommer og guitar
Anders "AC" Christensen - bas og klaver
Oliver Hoiness - guitar og keys
Maria Jagd - violin
Kira Skov - vokal og guitar

Desuden er følgende solister bekræftet på forskellige venues til at fortolke materialet fra Spirit Tree: Mette Lindberg, Teitur, Stine Grøn, Michael Rexen og Marie Fisker.

Kira og co. havde premiere på materialet til under Copenhagen Jazz Festival 2021 og høstede 5-stjernede anmeldelser fra bl.a. musikmagasinet Gaffa.
___

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Stående koncert.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.