Spring til indhold

Copenhagen Drummers

Musik: Rock/Pop

Glæd dig til en oplevelse i verdensklasse, når Copenhagen Drummers brager igennem med deres spritnye show "FEEL GOOD TOUR".

Der er lagt op til et brag af en fest i selskab med drengene fra det energiske og kreative trommeband Copenhagen Drummers til september 2022!

Du får serveret et trommeshow, hvor utraditionelle instrumenter, alternative genre-clashes, tunge beats og melodiske passager bryder rammerne for, hvad du kan forvente af en koncert. Med både koreografi, interaktion og humor krydret med et enestående og særpræget lysshow, tager drengene dig med ind i et fantasifuldt univers, der uden tvivl vil tryllebinde og få dig til at længes efter mere.

"FEEL GOOD TOUR" er Copenhagen Drummers' første show efter deres jubilæumssucces i 2020. Denne gang er perspektivet fremadskuende og stærkt fokuseret på glæde, begejstring og højt humør. Endnu en gang tager drengene trommespil og den gængse koncertoplevelse til helt nye højder!

"Vi glæder os som små børn til at komme rundt i landet og spille for folk igen. Vi lever af den energi vi får fra publikum, og vi har savnet det helt vildt. Den her turné er unik, fordi det bliver en forløsning efter coronakrisen, og oven i hatten har vi en hel del nye numre klar, som vi slet ikke kan vente med at spille live for publikum for første gang nogensinde", lyder det fra Copenhagen Drummers.
___

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Nr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.