Spring til indhold

PLUS 1: Aggerbæk Swinger Julen Ind

Musik: Jazz

Benjamin Aggerbæk swinger julen ind på Mantzius.

Glæd dig til at "Danmarks beskedne svar på Jeff Buckley", som GAFFA har beskrevet Aggerbæk, swinger julestemningen ind til december med sin charmerende hyldest til de helt store julecroonere Crosby, Martin, Sinatra m.fl.

Julemanden når det måske ikke, men "Benjamin Aggerbæk is coming to town"!

Koncerten er en del af PLUS 1. PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen - én gang om måneden i dit lokale kulturhus fra september '21 til juni '22.
___

Dørene åbner kl. 12.30. Koncertstart kl. 13.00. Unr. siddepladser.

1 billet er adgangsgivende for 2 personer. Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.

Efter koncerten er der kaffe, kage og koncertsnak: Om den koncert vi lige har oplevet, den næste koncert vi glæder os til, eller alt det andet vi går og bakser med i livet.

Om PLUS 1 - sammen til koncert
PLUS 1 er 120 eftermiddagskoncerter i 12 byer. PLUS 1 er fællesskab, nærvær, grin og gode stunder. En koncert er en ideel anledning til at se frem til en hyggelig oplevelse og til at række ud efter én, vi ikke har set i lang tid. Med PLUS 1 rækker kulturhusene nu ud efter folk og foreninger, som gerne vil mødes om kulturen midt på dagen vende stort eller småt sammen over kaffe og kage bagefter. Når du køber 1 billet, følger der 1 ekstra billet med. Det giver dig muligheden for at invitere en ven, nabo, bekendt, et familiemedlem eller en fremmed til eftermiddagskoncert på din billet - deraf navnet. Læs mere om PLUS 1 her

Se hele PLUS 1 koncertrækken her