Spring til indhold

Karl William

Musik: Rock/Pop

Tag med på en tur i Karl Williams tilbagelænede lydunivers, når popstjernen afslutter sin turné i Birkerød.

Karl William befinder sig både grounded i den jyske muld og blandt de største stjerner på den danske musikhimmel, og den energi bringer han altid med til sine solide koncerter. Lyriske perler, musikalsk fingerspitzengefühl og alvorligt god stil bliver i 2021 koncentreret ned til målet om igen at samle folk omkring kærligheden og musikken.

William er garant for fængende voksenpop og ærlige tekster om livet og ikke mindst den altoverskyggende kærlighed, som forblænder i sin tilstedeværelse og larmer i sit fravær.

Den aarhusianske frontløber slog tidligst sine rødder i musikkollektivet Hukaos, og markerede sig som soloartist med delikatesser som "Om Igen", "Samme Vej", "Forfra" og "Blind Igen". I 2017 slog han sin karakteristiske lyd fast på TV med flotte nyfortolkninger i TV2-programmet "Toppen af Poppen".

Både musikken og Karl William er i fremragende form, og det giver anledning til en tur gennem det danske landskab. Vi ses, når Karl William inviterer os indenfor i sit tilbagelænede lydunivers i Birkerød 2021.
___

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Stående koncert.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.

Koncerten er tidligere blevet flyttet fra 17. april 2021 til 6. november 2021. Tidligere købte billetter er fortsat gyldige til den nye dato.