Spring til indhold

The KutiMangoes

Musik: Jazz

"Årets Danske Rootsnavn" 2020 besøger Birkerød.

Det danske superorkester The KutiMangoes begejstrer vidt og bredt med deres sublime blanding af afrobeat og jazz - fra London over Sæby til Ouagadougou. Nu bliver det Birkerøds tur! Der er global lyd på programmet, når The KutiMangoes holder verdensmusikalsk møde på MantziusLive.

The KutiMangoes blev dannet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher. Med forbilledlig inspiration fra både Fela Kuti og Charles Mingus, var deres mål ikke at forsøge at lyde som afrikanske musikere (hvordan kunne de også det?), men at blande kulturer og skabe en ny, global sound.

Truppens seneste album Afrotropism (2019) rummer da også alt det, du kan forvente at forelske dig i live: En festlig, livsbekræftende oplevelse, som sender folk direkte på det mentale såvel som fysiske dansegulv og hjem med en følelse af at have været en del af et fælles musikalsk sprog. Det prisbelønnede orkester vandt i kølvandet på Afrotropism endnu en Danish Music Award til samlingen som "Årets Danske Rootsnavn" 2020.

Line-up:
Michael Blicher - saxofon og fløjte
Gustav Rasmussen - trombone og guitar
Aske Drasbæk - saxofoner
Johannes Buhl Andresen - Fender Rhodes og Moog
Casper Mikkelsen/Eddi Jarl - trommer
Magnus Jochumsen - percussion
___

Dørene åbner kl. 18. Koncertstart kl. 19. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.

Koncerten er tidligere blevet flyttet fra 18. april 2020 / senere 5. marts 2021 til 21. november 2021. Tidligere købte billetter er fortsat gyldige til den nye dato.