Spring til indhold

Burhan G - Akustisk [Få billetter]

Musik: Rock/Pop

Publikum inviteres tættere på med en akustisk koncertaften.

Den danske pop- og r'n'b-stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og up-tempo pophits. Han sætter dansefødder og hjertestrenge i gang hos publikum, der troligt skråler med på hans mange hits.

Burhan har et imponerende bagkatalog, der tæller "Tættere På Himlen", "Jeg Vil Have Dig For Mig Selv", "Mest Ondt", "Jeg' I Live" m.fl. Hører du Burhan G live, kan du være stensikker på at få en hitspækket oplevelse leveret af den talentfulde, charmerende og altid træfsikre topentertainer.

Med sine storslåede sceneproduktioner, stramt koreograferede optrædener og et ultra-velspillende band, er Burhan kendt for at levere koncerter, der måler sig med de største internationale navnes. I 2022 venter der dog en helt særlig oplevelse, når Burhan bevæger sig væk fra sine vante rammer og spiller en akustisk koncert på Mantzius: Burhan G, to musikere og én korsanger går på scenen. Det nedbarberede setup tvinger hitmageren til at gentænke sit bagkatalog og finde ud af, hvordan sangene skal fortolkes - live, akustisk og helt rigtigt.
___

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.

Koncerten er tidligere blevet flyttet fra 30. april 2020 / senere 18. marts 2021 til 3. februar 2022. Tidligere købte billetter er fortsat gyldige til den nye dato.