Spring til indhold

PLUS 1: M.C. Hansen & Jacob Chano

Musik: Rock/Pop

"Forestil dig John Steinbeck læse højt på Benny Andersens terrasse, mens Povl Dissing fortæller jokes til Carl Nielsen, der spiller på klaveret".

Det er gode historier med finurlige detaljer om det store i det små, der er i fokus, når den prisvindende sangskriver og historiefortæller M.C. Hansen går på scenen med sin makker Jacob Chano.

M.C. fortæller:
"Jeg er blevet klappet en del på skulderen gennem tiden; jeg blev hædret som "Årets Sangskriver" ved Danish Music Awards Folk 2017, "Årets Musikalske Iværksætter" i 2018 og samme år tildelte komponistforeningen DPA mig deres Påskønnelseslegat. I 2020 modtog jeg Vordingborg Kommunes Kulturpris for arbejdet med det danske sprog og historierne om det sted, jeg kommer fra. Tak for det!

Jeg står i høj grad på skuldrene af amerikansk folk- og rockmusik, som vi kender den fra Woody Guthrie, Bob Dylan og Townes Van Zandt, men også højskolesangbogen, Benny Andersen og Carl Nielsen. Jeg har siden 2004 haft fornøjelsen af at have min makker Jacob Chano med på scenen. Uanset om han spiller trommer, keyboard, klaver eller synger kor, gør han det i sangens tjeneste. Det er altid melodien, der bestemmer. Jeg kender ingen andre musikere, der som Jacob ansvarsfuldt støtter op om melodien og lader sangene tage os og publikum nye steder hen aften efter aften."

Vi ser frem til at være i godt, garvet selskab med M.C. Hansen & Jacob Chano, når de transporterer os nye steder hen gennem sprudlende, musikalsk fortælleglæde.

Koncerten er en del af PLUS 1. PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen - én gang om måneden i dit lokale kulturhus fra september '21 til juni '22.
___

Dørene åbner kl. 12.30. Koncertstart kl. 13.00. Unr. siddepladser.

1 billet er adgangsgivende for 2 personer. Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.

Efter koncerten er der kaffe, kage og koncertsnak: Om den koncert vi lige har oplevet, den næste koncert vi glæder os til, eller alt det andet vi går og bakser med i livet.

Om PLUS 1 - sammen til koncert
PLUS 1 er 120 eftermiddagskoncerter i 12 byer. PLUS 1 er fællesskab, nærvær, grin og gode stunder. En koncert er en ideel anledning til at se frem til en hyggelig oplevelse og til at række ud efter én, vi ikke har set i lang tid. Med PLUS 1 rækker kulturhusene nu ud efter folk og foreninger, som gerne vil mødes om kulturen midt på dagen vende stort eller småt sammen over kaffe og kage bagefter. Når du køber 1 billet, følger der 1 ekstra billet med. Det giver dig muligheden for at invitere en ven, nabo, bekendt, et familiemedlem eller en fremmed til eftermiddagskoncert på din billet - deraf navnet. Læs mere om PLUS 1 her

Se hele PLUS 1 koncertrækken her