Spring til indhold

Peter Wangel

Musik: Rock/Pop

I 2020 udgav den danske singer-songwriter Peter Wangel sit dansksprogede album Omfartsvej, produceret af Nikolaj Nørlund.

Albummet handler om mange ting: Om samfundets triste skæbner og et udfordrende familieliv, men også om dét at finde en ny musikalsk retning. Med albummet starter Peter Wangel et nyt kapitel i sit musikalske virke. Han har før komponeret og skrevet sine sange på engelsk, men slår nu over i dansk. Og så har han lagt sit elektroniske pop-projekt Wangel helt og holdent på hylden til fordel for et nyt og mere autentisk, singer-songwriter projekt.

Det er et stort genreskift fra melankolsk elektronisk popmusik til en rå og virkelighedsfuld lyd, der emmer af nærvær og stærke fortællinger. Sangene har han skrevet på guitar, og det er Nikolaj Nørlund, som har arrangeret, akkompagneret og produceret.

"Med Omfartsvej har jeg gået efter at finde en ærlig lyd. Både i tekst og musik. Sangene er ikke svøbt ind i et hav af synthesizere, effekter og rumklang, som tager det væk fra det, det handler om. De er formuleret og komponeret med en stor umiddelbarhed, som jeg håber, kan give alle der lytter til det, en følelse af nærvær," siger Peter Wangel.

"Jeg håber, at alle vil tage åbent imod ham, for der er virkelig meget at hente på det her album," tilføjer produceren Nørlund selv om Omfartsvej.

Peter præsenterer Omfartsvej på MantziusLive i duo-format.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.