Spring til indhold

Billy Cross

Musik: Rock/Pop

"Back to Basics" med Billy Cross.

Hvad får en mand på snart 74 år til at fortsætte med at spille koncerter? Kodeordet er glæde: Spilleglæde. Sammenlagt med lysten til at tage det hele lidt tilbage til det simple rock setup. Back to basics.

Siden 1962 har Billy Cross bl.a. optrådt for Andy Warhol i New York, med Sha Na Na, Meat Loaf, Link Wray og i Broadway musicalen "Hair" samt indspillet to albums og turneret jorden rundt med Bob Dylan. I Danmark ændrede Billy Cross Delta Blues Band til Delta Cross Band, og bandet blev til et af landets største live acts i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne. Og så producerede og co-skrev han "Tidens Tern" med C.V. Jørgensen, Anne Dorte Michelsens "Mellem Dig og Mig", Pretty Maids' "Red, Hot and Heavy", Søs Fengers "On Holiday", Bjö;rn Afzelius' "Tusind Bitar" og utallige andre legendariske sange.

Kort fortalt: Billy Cross har spillet rock'n'roll, siden han var 13 år; han har skrevet singler, der har solgt millioner i Danmark, Amerika og England, og han har egentlig oplevet nok til at sætte sig tilbage og nyde sit velfortjente otium... I stedet tager han på (endnu) en Danmarksturné!

Billy Cross melder klar til at gøre det, han er absolut bedst til: Øse ud af sin spilleglæde og professionalisme foran sit publikum.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.