Spring til indhold

NY dato: Uffe Lorenzen & Lydsyn

Musik: Rock/Pop

Koncerten med Uffe Lorenzen & LydSyn på MantziusLive 11. marts 2021 flyttes til 10. september 2021.

Tidligere købte billetter er fortsat gyldige til den nye dato.

~

Danmarks ukronede syrerock-konge, Uffe Lorenzen, udgav sin tredje soloplade Magisk Realisme i 2020 til generel begejstring hos publikum og kritikere i kongeriget - og hinsides

Efter udgivelsen gav han en stribe pandemi-regulerede solokoncerter. Men Lorenzen har i mellemtiden også samlet sig en god, gammeldags rock-trio under navnet LydSyn, som udover ham selv inkluderer musikerens gamle venner Palle Demant på bas og Jens Eyde på trommer. Under en nedlukket sommer i det satans år 2020 stod kedsomheden i fuldt flor, og afsavnet for rocken voksede med. De tre venner stak hovederne sammen og tændte op. Formationen gav efterhånden mening i sådan en grad, at LydSyn nu kan annoncere en forårsturné på bare ti koncerter, der blandt andet bringer syrerocken forbi Birkerød.

Med sig tager de et udpluk af Lorenzens bagkatalog med behændig vægt på det seneste, relativt rockede soloalbum. Men også materiale fra ældre skiver i eget navn og ikke mindst gamle Spids Nøgenhat-sange - alt sammen i et energisk, rå-swingende old school rock'n'roll trio-format.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.