Spring til indhold

Jesper Binzer

Musik: Rock/Pop

Rock til folket.

Mange har taget det kaotiske, herrens år 2020 og dets udfordringer op og har på trods af alle odds kunnet give folket store koncertoplevelser og et håb om en bedre verden gennem livemusikken. En af dem er utrættelige Jesper Binzer, der efter udgivelsen af sin anden soloplade Save Your Soul (2020) har givet en håndfuld koncerter. Men nu er der snart rock til hele landet, idet Binzer tilføjer yderligere 22 koncerter på en turné, der starter til det nye forår.

Save Your Soul gik direkte ind på en flot 3. plads på den officielle hitliste for et kombineret antal af streams og solgte fysiske eksemplarer. Anmeldelserne har også været yderst positive, ikke blot i Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. På sin egen side steffenjungersen.dk skrev B.T.'s rockanmelder gennem noget nær et kvart århundrede selv: "I disse for vort land så anstrengende tider har vi i dén grad behov for en rockplade, som ikke mindst signalerer, at det sgu nok alt sammen skal gå i den sidste ende. Med "Save Your Soul" har vi fået sådan en plade."

Til koncerten bliver de nye numre præsenteret sammen med numre fra Binzers første soloalbum Dying Is Easy fra 2017 og af et i særklasse velspillende band med Søren Andersen (guitar), Christian Hede Madsen (guitar), Anders Borre (bas), Jesper Bo (keyboards) og Jakob Rønnow (trommer).

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Stående koncert.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.