Spring til indhold

[NYE tidspunkter] Marie Key - Solo [Få billetter]

Musik: Rock/Pop

Denne koncert deles i 2. Læs nedenfor hvad det betyder for dit billetkøb.

DENNE KONCERT DELES I 2 - DU FÅR EN NY TID & BILLET:
Nye koncerttidspunkter: kl. 18.00 & kl. 20.30
Billetkøbere har modtaget en direkte mail fra Ticketmaster med tildeling af nyt koncerttidspunkt.

Marie Key spiller nu koncerter 13. november 2020, og du modtager derfor et nyt koncerttidspunkt og en ny billet. Du vil automatisk modtage nye billetter med dit nye koncerttidspunkt fra Ticketmaster i uge 45/46.

Du bedes medbringe de nye billetter som adgang til koncerten.

Ønsker du ikke at deltage på din nye koncerttid, bedes du følge instruktioner fra Ticketmaster for refundering af billetter senest 13. oktober 2020.

Du kan læse mere om, hvordan MantziusLive afholder koncerter i overensstemmelse med gældende retningslinjer her.

*

Det er nu muligt at opleve Marie Key helt alene på scenen. Marie Key fortsætter nemlig sin solo tour og byder velkommen til en helt særlig aften i sangskriverens stemningsfulde og humoristiske univers.

Publikum kommer tæt på og får både nye versioner af store sange som "Uden Forsvar" og "Landet" - såvel som helt nye og endnu ikke udgivne sange. Sangene ledsages af humoristiske anekdoter og historier om sangenes tilblivelse.

Marie Key siger selv om sit nye solo format: "Det startede egentlig som et eksperiment med det her solo format. Jeg havde aldrig før optrådt alene på scenen, så jeg vidste ikke, om jeg ville synes om det. Men jeg kan virkelig godt lide det - det er faktisk kommet bag på mig, hvor godt jeg trives i den her meget enkle setting. Det er spændende at få lov at barbere sangene ned. Teksterne træder længere frem og jeg nyder at have god tid til at snakke mellem sangene. Publikum føles også tættere på og det er rart. Jeg varierer i sætlisten hver aften, hvilket giver solokoncerterne en uforudsigelighed, som er sjov og ny for mig."

Key arbejder for tiden på et nyt album sammen med produceren Andreas Sommer. Dette samarbejde har allerede kastet to sange af sig: Den friske popsang "Tænker på os to" som udkom i september 2019, og den mere afdæmpede soulballade "Lille Insta" som udkom i februar 2020.

Om de kommende solokoncerter siger Marie Key: "Jeg glæder mig til at komme ud og spille igen - det er altid en helt særlig oplevelse at være i et rum sammen med sit publikum - det tænker jeg mere over nu. Der plejer at være en varm og uformel stemning til de her solokoncerter - den glæder jeg mig til at være en del af i igen."

1. koncert kl. 18.00 (dørene åbner kl. 17.00)
2. koncert kl. 20.30 (dørene åbner kl. 19.30)
Unr. siddepladser

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.