Spring til indhold

Velvet Volume

Musik: Rock/Pop

Denne koncert gennemføres som planlagt.

Koncerten med Velvet Volume på MantziusLive 24. oktober 2020 gennemføres som planlagt med unr. siddepladser.

Koncerten afholdes for et siddende publikum. Du bedes fortsat medbringe dine oprindelige billetter som adgang til koncerten.

Bemærk: Du skal bære mundbind på MantziusLive, når du ikke sidder ned i salen. Vores personale bærer også mundbind/visir. Al udskænkning stopper kl. 22. Køb dine drikkevarer før dit arrangement, da vi i forvejen guider publikum ud ad en dedikeret udgang umiddelbart efter endt arrangement.

Du kan læse mere om, hvordan MantziusLive afholder koncerter i overensstemmelse med gældende retningslinjer her.

*

De fleste, der lytter til rockmusik i Danmark, har efterhånden stiftet bekendtskab med Velvet Volume

Bandet er især kendt for deres energiske koncerter og deres intense fremtoning på scenen.

Trioen Velvet Volume, der består af de tre danske søstre Noa, Naomi og Nataja Lachmi, forfører lytteren med deres energiske rock og dramatiske attitude, hvilket fremstår tydeligere end nogensinde på deres nye album "Ego's Need", som er på gaden 29. maj 2020! Singlerne "Lonely Rider" og "Carry" fra albummet, har allerede været i massiv radiorotation på P6 BEAT.

Den aarhusianske søster-trio har siden udgivelsen af deres debutalbum "Look Look Look" (2017) haft fokus på deres udenlandske karriere. "Look Look Look" fik sin internationale udgivelse i en special edition i 2019, og nu er bandet endelig klar med næste udspil.

De tre søstre vakte en del opmærksomhed med deres to første singler i 2015, hvor de stadig var teenagere. Samme år spillede de både til Kronprinsparrets Priser og Gaffa-Prisen, og året efter var de på forsiden af Gaffa. Herefter har bandet spillet til et hav af danske festivaler bl.a. P6 Beat Rocker Koncerthuset to gange, NorthSide, Tinderbox, Smukfest, Musik i Lejet, SPOT festival, Alive, m.fl. - ligesom de har spillet udsolgte shows i Pumpehuset og Vega.

Bandets livefokus har efter første album været rettet mod udlandet, hvor de har spillet til flere festivaler. 2019 bød også på en turné i Tyskland, herunder til den TV-transmitterede festival Crossroads (Rockpalast). I 2020 vender Velvet Volume også blikket mod Birkerød!

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.