Spring til indhold

Väsen-Duo (SE)

Musik: Folk/Vise/Country

Svenske Väsen har gennem tre årtiers intensivt turnéliv rendyrket deres kendetegnende og sublime sammenspil i sådan en grad, at det synes at trodse fysikkens love i en nærmest telepatisk kommunikation.

Nu træder Väsen ind i en ny fase: Roger Tallroth har valgt at trække sig fra trioen, hvorfor Olov Johansson og Mikael Marin fortsætter som Väsen-Duo og med nyt spændende materiale.

Musikken er intens, men fyldt med humor. Med øjeblikkets inspiration skaber duoen deres eget musikalske sprog, som i sit distinkte udtryk er lige så moderne, som det er urgammelt. Dybt forankret i generationer af den upplandske spillemandstradition sigter de altid mod nye musikalske mål.

I 2021 begiver Väsen-Duo sig ud på nye eventyr blandt gamle, ærede spillemænd, gode historier og traditionelle melodier bevæbnet med treradet nøgleharpe, silverbasharpa, oktavharpa, violoncello da spalla - og en blå elektrisk bratsch!

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.

Koncerten er blevet flyttet fra 28. marts 2020 til 22. april 2021. Tidligere købte billetter er fortsat gyldige til den nye dato.