Rudersdal Big Band: 25-års Jubilæumskoncert

Musik: Jazz

Feat: Miriam Mandipira og Henrik Bolberg.

Rudersdal Big Band fylder 25 år. Det vil vi fejre med besøg af ingen mindre end jazz, gospel, blues og soul sangeren Miriam Mandipira og Jazztrompetisten Henrik Bolberg.

Når Danmarks helt store jazz- & gospelsangerinde, Miriam Mandipira fra Zimbabwe, går på scenen, venter der publikum et brag af en koncert. Hver gang Miriam indtager scenen, går alle storsmilende og lidt mere lykkelige hjem.

Ydermere venter der publikum en sublim oplevelse når Henrik Bolberg disker op med sine lyriske og geniale trompetsoli. Den velkendte DR Bigband profil er i dag også kendt og elsket fra sine optrædener i mindre ensembler i jazzklubber og caféer rundt om i landet.

Sammen med Rudersdal Big Band vil Miriam Mandipira med sin varme og kraftfulde stemme og Henrik Bolberg med sin bløde trompet uden tvivl få nakkehårene til at rejse sig på enhver, når de fortolker favoritsange inden for jazzen, gospel, blues og soul.

Der vil ud over sangene også blive disket op med instrumentalnumre fra forskellige epoker i orkestrets 25 års levetid og selvfølgelig være et par fine numre med Lillegruppen.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.