Bo Evers

Musik: Rock/Pop

Kort kan det siges: Bo Evers er eminente tekster og legesyg musik.

Evers er en charmerende poet og publikumsdarling. Har man først hørt hans underfundige rim og overraskende tekster én gang, ved man, at hans forfriskende tekstunivers er en oplevelse i sig selv.

Den spritnye EP "DØD" udkom i starten af 2019 og bidrager til den voksende bunke af skæve Bo Evers-hits som "Fred", "Barry White", "Hver Anden Weekend" og den helt nye "Fri Mig". Uanset indpakningen udspringer og udklækkes sangene alle samme sted: I Bo Evers' finurlige hjerne, når han sidder alene med sin guitar.

Bo Evers har formået at udfordre den traditionelle dansksprogede musik ved at kombinere det underfundige folk- og viseunivers med både den Django Reinhardt'ske gypsy-swing virtuositet, skiffle, solo-soul, pop og punk!

Til koncerterne kombineres den legesyge musik og tekst. Og det hele blomstrer op i en højere enhed, som sætter gang i både danseben, lattermuskler og tårekanaler, når drengenes musikalske nærvær strømmer fra de akustiske og elektriske instrumenter og helt ned til de bagerste rækker.

Bo Evers besøger Birkerød med band.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.