Hr. Skægs Hotel - Mantzius for BØRN

Teater: Show/stand up

Hr. Skæg er tilbage! Denne gang inviterer han hele verden indenfor og vækker nysgerrigheden for sprog.

Hr. Skæg åbner nemlig sit helt eget hotel på MantziusLive!

På et hotel møder man mennesker fra hele verden, og det er ikke altid lige let at forstå, hvad de vil. Sammen med Danmarks klogeste publikum og sin ven Vinter, kaster Hr. Skæg sig alligevel ud i forsøget og finder ud af, at engelsk faktisk ikke er så svært, som folk går og tror.

Som altid med Hr. Skæg handler det om at lære, men først og fremmest skal det være sjovt og spændende! Læring opnås bedst, når man har det godt, og showet er designet til at give børnene succesoplevelser. Det giver selvtillid og opdage, at man kan mere end man tror, og i Hr. Skægs Hotel lærer børnene, at det godt kan lade sig gøre at forstå hinanden, selvom der ikke tales samme sprog.

Intet Hr. Skæg-show uden musik. Sammen med sin makker Vinter har Hr. Skæg begået en serie af spritnye sprogsange som selvfølgelig indgår i showet.

Så er du mellem 2 og 99 år og i humør til at grine, gyse, synge, danse og blive klogere, er her et show, du ikke bør gå glip af.

Velkommen til Hr. Skægs Hotel!

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Mantzius for BØRN.

Varighed: 60 minutter.

Dørene åbner kl. 11. Forestillingen starter kl. 12. Unr. siddepladser.