Medina - Akustisk

Musik: Rock/Pop

Til foråret 2020 skruer Medina ned for synthesizerne og op for intimiteten, når hun drager ud på akustisk turné.

I 2008 bragede en ny superstjerne ind på hitlisterne med singlen "Kun For Mig". Kort efter fulgte nyklassikerne "Ensom" og "Vi To", og det blev hurtigt klart for danskerne, at de måtte byde "Velkommen til Medina". Siden dengang har Medina siddet som kongerigets ukronede popdronning og leveret den ene platinsingle efter den anden - og med mere end en kvart million solgte albums og hundredvis af livekoncerter herhjemme og i udlandet, har hun af flere omgange cementeret sin position. Senest i 2016 hvor Medina modtog Æresprisen ved Danish Music Awards.

I 2019 ser vi frem til at lære Medina meget bedre at kende som deltager i det populære TV2-program "Toppen af Poppen", hvor hun fortolker sange fra blandt andre Anders Blichfeldt (Big Fat Snake), Carl Emil Petersen (Ulige Numre) og Kvamie Liv, og Medina har allerede nu varslet, at flere af fortolkningerne måske vil være at finde på setlisten til foråret.

Velkommen til Birkerød, Medina!

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.