Jonatha Brooke - Masterclass

Diverse: Workshop

Skriver du sange? Så får du nu en helt særlig mulighed for at komme med indenfor i en verdensanerkendt og prisvindende sangsmeds værksted, når MantziusLive og Jonatha Brooke (US) inviterer til masterclass.

Dagen efter Jonatha Brooke (US) på MantziusLive inviterer Jonatha nemlig interesserede indenfor i sit sangskriverværksted med en eksklusiv masterclass.

Hvad skal vi lave?
Sangskrivning handler dybest set om at holde sin kreative åre åben. I sine workshops plejer Jonatha Brooke at udforske de forskellige veje, du kan tage, når du skaber en ny sang.

Deltag i kreative øvelser, der får idéer til at strømme, og få konkrete råd om tekster, grooves, melodier og kontrapunkt. Lær om praktiske regler til at forfine rå idéer - og om hvordan vi bryder dem igen! Hør mere om guitar tuning, instrumentation, produktion, musikbranchens kredsløb, dine mål og din karriere m.m.

Hvem er du?
Du er sangskriver, og det er en absolut fordel, hvis du synger eller spiller et instrument - men ikke et krav.

Start kl. 13. Varighed: 3 timer. Sprog: Engelsk.

Det er muligt at købe en kombineret billet til koncerten d. 5. oktober og masterclass 6. oktober for 295 kr. + gebyr. Køb en kombi-billet her