Elvis On My Mind

Musik: Rock/Pop

Er der mere at sige end: Elvis Aaron Presley - et uudslukkeligt kulturelt ikon for mennesker verden rundt.

Mere end 40 år efter sin død er Elvis stadig mere populær end nogensinde. Med showet "ELVIS On My Mind" hylder Brian Troy "The King of Rock 'N' Roll" med en autentisk og mindeværdig performance lige her i Birkerød, der i samspil med publikums energi, vil rekreere Elvis' musikalske karriere fra begyndelsen i 50'erne til slutningen i '77.

I 2013 blev Brian Troy kåret som Skandinaviens bedste "Elvis Tribute Artist (ETA)". Brian var tilmed semifinalist i "Images of The King 2017 - World Championship" og er dermed blandt de allerbedste "impersonators" i verden. I 2018 vandt Brian "Best Vegas Elvis" i Wales, og ved Europamesterskabet i 2019 blev det til en flot 2. plads.

Brian Troy har kort sagt "the look", "the voice" og "the moves" og bakkes til koncerten op af et blændende orkester, der i flere år har prydet den danske musikscene. Brian Troy & ELVIS On My Mind is in the building!

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.