Wafande Familiekoncert + Børnebrunch - Mantzius for Børn

Musik: Rock/Pop

Kalder alle børn: Så er det op foran scenen med jer og ned bagerst i salen med de voksne, når Mantzius for Børn inviterer til familiekoncert med Wafande og hans altid veloplagte band.

Med kæmpe hits, sin strålende personlighed og en enestående stemme er de fleste danskere kommet på fornavn med Wafande. På scenen er han uden tvivl en af landets bedste entertainere, der gang på gang tryllebinder publikum med hits som "Se Mig I Dag", "Django" og "En Anden" for bare at nævne nogle få.

2011 var året, hvor Wafande brød igennem lydmuren og fik Danmark til at smile. Det skete med årets ultimativt største sommerhit: "Gi' mig et smil". Året efter slog Wafande fast, denne gang med platinhittet "Uartig", at han var kommet for at blive. Siden er hele Danmark hoppet med på Wafande kærlighedsbølgen - specielt efter hans hele fem sæsoner som coach i programmet "Voice Junior" på TV2.

Kærlighed, dans og overraskelser er øverst på programmet denne forårsdag.

Før forestillingen kan du nyde en Børnebrunch fra Restaurant Mantzius fra kl. 10.30. Børnebrunch kan tilkøbes koncertbilletten til en samlet pris på 310 kr. + gebyr. Ved bestilling af Børnebrunch er det ikke nødvendigt at reservere bord i restauranten.

Dørene åbner kl. 11. Koncertstart kl. 12. Stående koncert.