Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost + Jazzdinner - Jazzselskab Mantzius

Musik: Jazz

Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost er en sand lækkerbisken for elskere af både jazz og blues.

Tag med til en aften, der vil byde på alt fra swingende jazz over smukke ballader til svedig blues- og funkmusik. Alt sammen udført med et højt professionelt niveau og stor, smittende spilleglæde. I front for aftenen er sangerinden Miriam Mandipira med rødder i Zimbabwe.

Inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald og Aretha Franklin har Mandipira sunget sig ind I de danske hjerter. Miriam Mandipira giver desuden prøver på populære sange fra sit elskede Afrika. Med Miriam Mandipira venter der en oplevelse i international stjerneklasse.

Kjeld Lauritsen supplerer med Hammondorgel komplet med roterende Leslie-højttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet The Organizers sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell. Siden da har han udgivet 6 albums i eget navn foruden et par plader med Big Band.

Guitaristen Per Gade har i mange år været ankermand i de mange Hammond-projekter fra Kjeld Lauritsens hånd. Per er en af de mest efterspurgte danske guitarister og er bl.a. guitarist i Radioens Big Band. Han dækker et bredt spektrum fra swingmusik til blues og moderne jazz. Som solist er han særdeles markant, men samtidig er han en smagfuld akkompagnatør, der altid bringer det bedste frem i sine medspillere.

Trioen kompletteres nu af trommeslager Søren Frost, der efter mange år med Skipper/Just/Frost og DR Big Band vil fyre op under Hammondorglet med sine fede grooves. Hans eminente teknik og store kendskab til jazzens og bluesens mange stilarter gør ham til det ideelle valg til et hårdtswingende jazz- og bluesband. Hans kærlighed til New Orleans-musikken i dens mange former vil desuden bringe et party-element til bandet.

Line-up:
Miriam Mandipira: vokal
Kjeld Lauritsen: hammondorgel
Per Gade: guitar
Søren Frost: trommer

Koncerten præsenteres i samarbejde med Jazzselskab Mantzius.

Før koncerten er det muligt at nyde en Jazzdinner i Restaurant Mantzius kl. 18.00. Jazzdinner kan tilkøbes koncertbilletten til en samlet pris på 380 kr. + gebyr. Ved bestilling af Jazzdinner reserveres automatisk bord i restauranten

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

STJERNEJAZZ
MantziusLive elsker stjernejazz og giver derfor nu den entusiastiske, nysgerrige jazzlytter muligheden for at købe en samlet billet til Julie Erikssen Quartet (FR/DK) og Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost for kun 300 kr. + gebyr (inkluderer ikke Jazzdinners). Kom og oplev to aftener med smuk, swingende jazz udover det sædvanlige i selskab med to forskellige, spændende og slående autentiske stemmer. Køb Stjernejazz-billetten gældende til d. 11. + 12. april HER