Udsolgt: Queen Machine

Musik: Rock/Pop

Ved kun 8 koncerter i udvalgte byer kan du til foråret 2019 opleve Queen Machine gå på scenen med et helt nyt show.

Et show, der er musikalsk og visuelt fornyet, forbedret og forstærket for at give publikum en endnu mere storslået koncertoplevelse - en episk koncert i Queens ånd.

"We Will Rock You", "Bohemian Rhapsody", "I Want To Break Free", "A Kind Of Magic", "Don't Stop Me Now", "Somebody To Love".. Listen af Queen-hits virker uendelig lang, og mange sange er selvskrevne på enhver sætliste til et Queen-show. Alligevel har Queen Machine formået at skabe deres eget univers omkring Queens musik. Et univers, hvor der er plads til at overraske og forny tilgangen til showet med stor kærlighed og respekt for originalerne.

Queen Machine har mere succes end nogensinde. Publikum over hele landet strømmer til bandets koncerter for at lade sig rive med af Queens musikalske univers, men også for at høre netop Queen Machine, som er et hold mesterlige musikere med storsyngende Bjarke Baisner i front. Han er uden sammenligning Danmarks, måske endda Nordeuropas, bedste bud på Freddie Mercury.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Stående koncert / BEMÆRK: Der er kun adgang til balkonen med pladsbilllet.

Koncerten er udsolgt.