Noah

Musik: Rock/Pop

Siden Troels Gustavsen singledebuterede med de uundgåelige træffere "Over Byen" og "Alt Er Forbi" i 2012 under navnet NOAH, har sangeren og sangskriveren leveret det ene dansksprogede hit efter det andet.

Syv år senere lyser NOAH stadig som et af landets allerstørste popnavne. Med Gustavsens velkendte, nordiske tone af melankoli har sangerens singler domineret de danske radiostationer og streamingtjenester og resulteret i udsolgte koncerter uden ende. I 2018 slap NOAH den dybt personlige single "Undskyld", og vi ser frem til at høre den og mere dugfrisk pop fra øverste hylde til koncerten på MantziusLive.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.