Spring til indhold

Puls og Pilates, Roskilde m/ Lene Svendsby

Motion: Gymnastik/aerobic

Puls Pilates er for dig, der ønsker en stærk og smidig krop, en flot kropsholdning og en øget kropsbevidsthed.

Vi træner 1,5 time uden stop, starter med ca. 30 minutters opvarmning, der inkluderer styrke og balance, og slutter af med at få pulsen op til god rytmisk musik. Herefter står den på ca. 45 minutters Pilates matwork til afdæmpet musik.

Pilates er styrke- og smidighedstræning af hele kroppen, hvor du træner både de små og store muskler med fokus på at skabe styrke, bevægelighed og mobilitet

Der er fokus på grundprincipperne i Pilates såsom åndedrættet, de dybe mave- og rygmuskler, bækkenets stilling og skuldrene, og vi laver øvelserne kontrolleret med mange gentagelser, så du får stærke, slanke og smidige muskler. Du bliver guidet igennem alle øvelserne, og der bliver taget hensyn til individuel styrke og behov, og flere af øvelserne kommer med forskellige niveauer, så alle kan være med.

Det kræver koncentration og øvelse, men ud over øget styrke og bevægelighed får du en bedre kropsholdning, balance, kropsbevidsthed og bevægelsesmønster. Alt i alt er Pilates med til at give dig en sund, stærk og velfungerende krop.

Vi afslutter med ca. 15 minutters udstrækning og afspænding. Efter endt træning kan vi lige tale sammen om, om der er særlige ønsker til øvelser ved næste træning.

Du bedes medbringe egen yogamåtte, og hvis man har en Pilates træningsbold, foamroller eller træningselastik, så tag det gerne med

Underviser: Lene Svendsby
Hold: 40242400.