Spring til indhold

Begynderhold - Foråret 2024

Motion: Sejlads/roning

Begynderhold kajak - Foråret 2024.

Kort fortalt kommer kurset til at foregå fra slutningen af april, hvor vi mødes 1 gang i svømmehallen, hvor man skal fremvise at man kan svømme 600 meter og derefter instrueres i hvordan man redder sig selv op i en kajak ved kæntring.

Herefter er der 1 enkelt aften på land, hvor vi har grundlæggende teori, sikkerhedsbestemmelser, love og naturligvis en gennemgang af klubbens faciliteter og kajakker.

Derefter mødes vi ugentligt i hele maj månede hvor du kommer til at optræne dine rofærdigheder til IPP2 niveau;

Mandag eller onsdag 17.45-21 (17.45 er man omklædt med svømmevest)

Afslutningsvist tager vi på en dagstur (8-15) fra og over Karlsgårde sø til Klubhuset, hvor der fremvises og trænes de sidste færdigheder for at bestå kurset. Der er ingen afsluttende prøve! Kurset er en løbende vurdering og vi vil gør alt for at du opnår de krav der er sat for niveauet.

Hele kurset er dog obligatorisk og der udstedes kun IPP2 licens ved fuld deltagelse samt fremvisning af de påkrævede rofærdigheder.

Vi håber du har lyst og tid til at deltage! Og skynd dig gerne med tilmeldingen, så vil du få svar tilbage med en holdplan og lidt flere deltaljer.

Skulle du have en ven, veninde, nabo eller familiemedlem du ved der ville elske at tage sådan et kursus med dig, så tøv ikke med at prikke til dem. Pladserne ryger hurtigt når dagene bliver lysere.

Vi ses på vandet!
Kajakklubben Sydvest

Pris:

Link til hjemmeside:

Kajakklubben Sydvest