Spring til indhold

Folkedans

Motion: Danseundervisning

Varde og Omegns Folkedanserforening er en forening hvor der er plads til alle som gerne vil lære at danse og som kan lide at bevæge sig til musik.

Vi har et hold dejlige spillemænd som hver tirsdag sørger for rytme og godt humør. Sammen med vores instruktør er de garanter for en festlig aften - hver aften. Vi danser ca. 1 time og holder en kaffepause hvorefter vi danser en times tid igen inden vi slutter kl. 22.00. Hvis der er interesse for det vil vi give mulighed for at nye dansere kan få ekstra træning i trin evt. fra kl. 19.00 - 19.30. Det snakker vi op efter den første aften - så mød op fra starten af sæsonen, så vi kan give dig de bedste betingelser for at komme godt i gang.

Vi har en del traditioner i løbet af sæsonen for foreningens medlemmer og vi tager gerne ud og danser til forskellige arrangementer - naturligvis frivilligt.

Læs mere om foreningen på hjemmesiden og følg os på facebook.