Spring til indhold

AC Amager Academy - Teknik Skole (uge 32-41)

Motion: Fodboldtræning

Teknik Skole starter op igen i uge 32! Vi har udviklet konceptet omkring vores teknikskole, således at det nu tilbydes mandage, tirsdage, onsdage og torsdage kl. 15.00 -16.00 fra uge 32 til og med uge 41.

Prisen bliver 1950 kr. for hele forløbet med mulighed for op til 50 træningspas. Dvs. ca. 50 kr. pr gang hvis man kommer alle gange. Dertil kommer en AC Amager Academy teknikskole trøje og drikkedunk.

Træningen tager udgangspunkt i basis-teknisk træning med AC Amager Academys trænere. Altså mig-og-min-bold. Se video nedenfor for hvordan en træning kunne se ud.

Alle er velkomne uanset hvilken klub man spiller I, om man er dreng eller pige eller hvad ens niveau er. Men målgruppen er træningsparate fodboldspillere fra årgang 2014-2013-2012 og 2011 (dvs U9-U12 men U8 og U13 er velkomne), der har et ønske om at blive endnu bedre og har tid og lyst til et ekstra træningspas til at supplere deres egen træning.

Intensiteten vil være middel, så man har mulighed for at gå direkte fra Teknik Skolen til egen træning.

Vi kommer til at køre uden til- eller afmeldinger fra gang til gang, man skal blot dukke op de dage hvor det passer ind. Kan man først komme eks 1515 eller skal gå 1545, så er det også helt fint, men optimalt er man med i hele træningspasset.

Skriv endelig hvis der er nogle spørgsmål!.